Så er vi gået ind i fødselsdagsugen. Den 23. Juni, 2019 startede 440Hz. Dengang var det med to timers daglige musikudsendelser med værter, og resten af tiden var det blandet musik. Dét har ikke ændret sig meget, bortset fra, at der til hverdag nu er 3 timer.

Det der til gengæld har ændret sig, er at der er kommet egenproduceret vidensprogrammer. AtomProgrammet hver uge, og RumProgrammet hver måned. Men ikke nok med det, så er der også indhold fra en hel bunke eksterne kilder.

Der er nu aftaler med:
Søren Clauding: Motorprogrammet
Leif Jensen: Cybervejret
Mere Mobil: Mere Mobil
Radio MB / Den Elektroniske Folkeoplysning: EU Indefra
NASA: This Week @NASA
FN: News in Brief & Awake at Night

Det er håbet at der vil komme flere aftaler i løbet af det kommende år :-)

440Hz er glad for at kunne udvide med et ekstra vidensprogram. Denne gang bliver det EU Indefra (1), der er produceret af Jan Simmen (2). Udsendelsen starter her på kanalen fra torsdag d. 2. Juni, og bliver sendt hver torsdag kl. 09:00 og kl. 18:00.

1) Programmet er IKKE politisk neutralt.

2) Udsendelserne er produceret af journalist Jan Simmen på vegne af Radio Mælkebøtten med støtte fra Europanævnet.